VisitNordjylland
Tangtag på Læsø

Læsø

På Læsø skinner solen mere end noget andet sted i Danmark. Læsø har rigtig meget at byde på, hvad enten du tager familien eller vennerne med færgen over. Få inspiration til din perfekte Læsøtur, og hvad solskinsøen i Kattegat har at byde på.

På Læsø kan du opleve alt fra den rene natur, et højt gastronomisk niveau, børnevenlige badestrande, samt kunst og kultur. På Læsø kan du opleve vidtstrakte skove, strande i kilometervis og en imponerende blanding af hede, lyng, marsk. Læsø er et godt sted at få et pusterum fra din travle hverdag og her kan du lade roen sænke sig og bare nyde tilværelsen.
Gå en tur langs øens strande og nyd det fantastiske hav, og nyd den brusende musik. Havet er ligeledes øens bedste forrådskammer, med sine delikate spiselige rigdomme. Specielt jomfruhummere er øen kendt for - du skulle prøve den berømte jomfruhummer-hotdog på Havebakken. Udover gåture havet kan du også på gåben opleve skovene, markerne og derved kan du samle sult til at besøge blandt andet Læsø Spisehus. Spisehuset er på listen over Nordjyllands bedste restauranter.

Læsø er indbegrebet af tryghed og en rolig tankegang. Her kommer du nemt rundt på cykel eller på gåben.

Hvordan kommer man til Læsø?

Skal du til Læsø, ankommer du oftest efter 90 minutters sejlads med Læsø Færgen fra Frederikshavn, men det er også muligt at flyve fra Roskilde. Der er desuden flere tusinde bådfolk fra blandt andet Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, som sætter kursen mod Læsøs to hyggelige havne i Vesterø og Østerby.

Udforsk Læsø

I Læsøs magiske rammer får du dine feriedrømme opfyldt. Her er oplevelser for både store og små, uanset tempo. Er du til dyreoplevelser? Så kig forbi Storhaven, hvor du udover at smage deres kendte solbæris også kan sige hej til både høns, geder, gæs og kaniner. Du kan også udforske øen på ryggen af en islænderhest, hvor Krogbækgaard og Fædrelandet har heste til udlejning. Er dit temperament bedre til fart og høj puls? Så prøv en af de mange cykelruter eller tag udfordringen op i Læsø Klitplantage med et terræn, der går lige i hjertet på enhver MTB-rytter. Du finder også internationalt anerkendte golfbaner med havudsigt og naturskønne stier, som kan nydes på en frisk gåtur. 

Oplevelser på Læsø

De unikke tangtage på Læsø får hvert år utallige besøg fra turister, som studerer de spændende tage på blandt andet Museumsgården og Hedvig Hus. Endnu et populært stoppested på øen er Læsø Saltsyderi, som genoplivede middelalderens største industri og nu er arbejdsplads for 20 personer. Hver dag sydes der salt på kanten af Rønnerne, hvor mængden af salt i grundvandet er ca. 14 procent. Samtidig kan du høre fængende historier om arbejdsmetoderne og selv opleve kilderne, hvor saltvandet hentes fra. Udsprunget af Læsø Salt er også et andet af Læsøs vidundere, nemlig Læsø Kur, som i prisbelønnede arkitekttegnede omgivelser, på kanten af stranden, byder velkommen til wellness i en ombygget kirke med saltbade og lutter forkælelse.

Aktiviteter på Læsø

Læsø danner rammen om et liv med masser af aktiviteter og en gæstfrihed, som udvises overfor alle, der har lyst til at besøge øen. En stor del af gæstfriheden udvises ved de mange festivaler. Her kan blandt andet nævnes Havets DagTanghusenes Dag, Kajfesten, Havnefesten, Kunstfestivalen, Kite Campen, Litteraturfestivalen og bedst kendt: Jomfruhummerfestivalen.

Som du nok har bemærket, har flere af Læsøs festivaler et kulinariske eller gastronomiske omdrejningspunkt med Jomfruhummerfestivalen som lokomotivet, der den første lørdag i august trækker i tusindvis af besøgende til øen. De kommer for at opleve toppen af dansk gastronomi, konkurrere og bedømme kokkenes evner med Læsøs unikke råvarer. Se alle hyggelige arrangementer og festivaler Læsø.

Sov godt på Læsø

På Læsø er overnatningsmulighederne mange. Hvad enten du søger et skønt hotel, feriehus, camping eller privat indlogering, som kan give et rigt indblik i lokalbefolkningen. Overnat på en gård og oplev den hyggelige atmosfære, og hvordan du sætter tempoet. Find overnatningsmuligheder på Læsø, og udforsk hvordan I ønsker at overnatte på den dejlige ø.

Oplev #Visitnordjylland

Attraktioner på østkysten
Elg i Lille Vildmose med solnedgangen i baggrunden
Nordøstkysten
Palmestranden Frederikshavn
Naturområder
Udsigt over Bulbjerg
Udsigtspunkter i Nordjylland
Pikkerbakken