Sømosen Hundeskov
På Lilleskovvej ved Sømosen lige op ad Dronninglund Storskov og den tilhørende dejlige natur finder du en stor indhegnet hundeskov.Hundeskoven giver...
I Brønderslev er der naturoplevelser i særklasse, og historie at finde rundt om hvert et hjørne. I centrum af Brønderslev ligger ligeledes spændende specialforretningerne side om side med de større dagligvarebutikker. Her handles der, og byen er vært for flere store ”Open by Night”-arrangementer. Byen er kendt for det bynære Brønderslev marked, der hvert år tiltrækker handlende fra nær og fjern.
Bevæger du dig østpå, ligger kommunens to slotte, Dronninglund Slot og Voergaard Slot, som begge rummer århundredes historier. Dronninglund Slot er desuden et hotel med restaurant, og Voergaard Slot byder hvert år i uge 29 til middelalderfest. I denne uge kan du både møde Stygge Krumpen og hans vedsoverske samt håndværkere og handelsfolk, som falbyder deres varer. Nonner og munke høres i salig sang, landsknægte træner til kamp og tilrejsende musikanter og gøglere viser deres kunstner.
Besøg Hotel Phønix, det hyggelige hotel midt i Brønderslev, hvor der er atmosfære og shoppingmuligheder lige uden for døren. I byerne omkring Brønderslev kan vi anbefale Dronninglund Hotel, Hjallerup Kro og Jerslev Kro. Er du til mere romantik byder Dronninglund Slot på romantiske værelser med udsigt over slotsparken.
På østkysten i den hyggelige havneby Asaa finder du Asaa Camping med alle muligheder for camping incl. luksushytter. Er du til det mere primitive, finder du mange naturlejrpladser rundt om i hele kommunen. Udforsk alle overnatningsmulighederne i Brønderslev.
Brønderslev skuffer ikke, når det kommer til at byde på spændende oplevelser eller aktiviteter. Nedenfor kan du finde nogle af de oplevelser og begivenheder, der venter dig i Brønderslev.