Sønder Herreds Plantage | VisitNordjylland
MTB i skov

Sønder Herreds Plantage

Syd for Sønder Herreds Plantage, finder du Sindbjerg MTB-bane, hvor det er muligt at køre på mountainbike. De fleste kan udfordre sig selv på grundsporet, som er ca. 3,5 km, og har du mod og evner til det, så er det muligt at tilvælge sløjfer med hver deres sværhedsgrad. Vælger du at køre grundsporet og alle de tilgængelige sløjfer vil MTB-banen nå op på ca. 9,5 km. En vigtig information for brug af MTB-banen er, at det ikke er tilladt, at benytte MTB-banen onsdage og lørdage. Dette skyldes at der ligger en skydebane ved startstedet for MTB-banen, og disse dage skydes der med skarpt.

Ruten starter ved Skydebanens klubhus.

Andre faciliteter:

Mors byder på andet end at køre på mountainbike, for der er også mulighed for at udnytte de fantastiske cykelruter bl.a. "Solruten", der strækker sig 170 km. rundt om hele øen. 

For hele familien:

En god og sjov oplevelse for hele familien ville være et besøg hos Jesperhus Feriepark, som er Skandinaviens største blomsterpark, og her venter der oplevelser for hele familien. Her kan børnene lege og prøve masser af forlystelser i Piratland, imens mor og far går en tur i blomsterparken, og nyder de mange flotte blomster hånd i hånd.

For de voksne:

Er I vilde med romantiske og hyggelige gåture, så må I ikke snyde jer selv for en tur i Sønder Herreds Plantage, som ligger nær MTB-banen. Der vil I opleve moser og det stille friluftsliv på den afmærkede vandretur i plantagen kaldet "Hjertestien".

Læs mere om Mors

Del denne side

Mountainbiking i Nordjylland

Se alle MTB-sporene i Nordjylland, men få også inspiration til din næste aktive ferie med både MTB og andre aktiviteter.

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.