Mors - Seværdigheder, natur, moler og meget mere | VisitNordjylland

Mors - en perle midt i Limfjorden

Nord for det du kender, midt i Limfjorden gemmer sig en ø, Mors eller Morsø, hvor karakteristiske og storslåede skrænter af moler hæver sig over vandet, hvor naturen viser sine mægtige kræfter.

Her findes en perle, som selv UNESCOs Verdensarvliste har fået øje for, nemlig Hanklit. Her kan du mærke historiens vingesus, og hvis du er heldig få et glimt af de forstenede dyr og planter, som er mere end 55 mio. år gamle, der er fundet i moleret. Den 61 meter høje Hanklit er Mors' mest kendte molerklit, som er præget af historiens tid med mørke bånd af vulkansk aske, som viser øens dramatiske historie. Slip nysgerrigheden løs og tag en tur med Limfjordsbussen, der bringer dig fra Nykøbing Mors, Fur og Livø.

Udforsk Mors

Her er plads til både store og små, du kan trække stikket i unikke omgivelser og nyde nærværet. Her kan du også få stillet nysgerrigheden ved at komme på østerssafari. Mors er også stedet, hvor Østers- og Muslingepremieren afholdes i oktober, her kan du opleve den maritime stemning og give dine smagsløg en oplevelse ud over det forventede. Råvarerme er friske, som tilberedes af dygtige gourmetkokke, der sammen med festlige indslag danner rammen for fejringen af sæsonens første Limfjordsøsters.

Oplev den festlige stemning, som Skaldyrsfestivalen bringer, når du den første weekend i juni, kan smage på Limfjorden. Her vil Nykøbing dufte og smage af Limfjorden, og hvis du lytter godt efter vil du også kunne mærke, hvordan den maritime stemning overtager. Her vil du kunne gå på opdagelse i de mange friske råvarer direkte fra Limfjorden, du kan udforske de sydende pander med friske fiskefrikadeller eller dufte til gryder med østers. 

I august kan du på en lun sommerdag opleve Morsø Festival, der bringer koncerter til de store og fornøjelser til de mindre. Her binder Kulturmødet også byen sammen gennem kunst, film, scenekunst og musik. Her kan du udforkse alle events på Mors.

Aktiv i naturen

Udover at nyde den skønne og storslåede natur på Mors, kan du også gå på fossiljagt i moleret, få vinden i håret på ridetur langs øen eller hoppe ombord på sælsafari, mulighederne er mange. Duft til de smukkeste blomster i Jesperhus Feriepark,som er Nordeuropas største blomsterpark, hvor også selv de mindste kan underholdes med en tur i vandland eller få stillet nysgerrigheden i Junglezoo, kun fantasien sætter grænser. Udforsk alle aktiviteter og attraktioner på Mors.

 

Mærk historiens vingesus

Morslands Historiske Museum er inddelt i forskellige afdelinger, som blandt andet omfatter Dueholm KlosterMoler Museet og Dansk Støberimuseum og har åbent i sommerhalvåret. Klosteret er fra 1370 og har en rig historie: det blev oprindeligt styret af Johanniter-munke og havde herefter i ca. 350 år skiftende beboere, inden det i 1909 blev opkøbt som Morslands Historiske Museum og renoveret. I Fossil- og Molermuseet finder man blandt andet fantastiske fossiler, som er fundet på Mors.

Smag på Mors

På Mors findes der masser af dejlige spisesteder, hvor sulten kan stilles, hvad enten du skal have indblik i de lokale retter eller blot skal spise en let frokost. Skal du rigtig have gourmetmad, kan du besøge Sallingsund Færgekro i Nykøbing Mors, som er en af Nordjyllands bedste restauranter. Udforsk alle spisesteder på Mors.

Overnatning

Skal du overnatte, er der et væld af muligheder på Mors - især for at campere eller leje et feriehus. I Jesperhus Feriepark kan du også overnatte på både campingplads, i hytter eller feriehuse. Se alle overnatningsmuligheder på Mors. Få mere inspiration på www.visitmors.dk eller VisitMors' Facebook-side.


Kontakt Visitmors

Morsø Turistbureau
Havnen 4
7900 Nykøbing Mors
Email: mt@visitmors.dk
Tlf: +45 97720488

Del denne side

Bænk i skov

Besøg VisitMors

Læs mere om Mors og få inspiration til lokale oplevelser, så du kan planlægge ferien.

Børn leger

Alle events på Mors

Skal ferien tilbringes på Mors? Se hvad du kan vente af spændende begivenheder på Mors til dit næste besøg her.

Nykøbing Mors

Nykøbing Mors ved Limfjorden er specielt kendt for østers og skaldyr, og dertil er byen vært for Danmarks årlige Kulturmøde.

Lokale smagsoplevelser

Gå på opdagelse i den lokale gastronomi samt de lokalt dyrkede og producerede fødevarer i Nordjylland. Her - nord for det du kender - er der nemlig fyldt med lækre råvarer og unikke madoplevelser.

Limfjorden

Limfjorden er Nordjyllands nordligste fjord, og strækker sig fra Thy på Vestkysten til Hals på Østkysten. Midt i fjorden ligger øerne Mors og Livø. 

Strand, fjord og natur

Oplev Vesterhavets brusende hav og brede sandstrande, østkystens milde og børnevenlige strande og de mange naturoplevelser. Oplev landet nord for det du kender.

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.