Juleopskrifter | VisitNordjylland

Juleopskrifter

Juletraditioner, specielt omkring mad og bagværk, er meget egnsbestemte, hvor én lille ingrediens kan gøre hele forskellen for, om maden smager rigtigt eller helt forkert! Har du en favorit, som ikke er på listen, så husk at få den tilføjet!

Mange af de traditionelle juleretter, som vi stadig spiser til juletid, var i gamle dage festmad eller fin mad, som der spises ved særlige lejligheder eller højtider. Til jul blev den en af de bedste grise slagtet, fordi så var der rigeligt med kød til julens fester og gæstebud. Vi bruger også masser af den hyggelige juletid på at bage vanillekranse, gammeldaws klejner, pebernødder, brunkager og meget andet godt bagværk.

Her finder du et lille udvalg af opskrifter på nogle traditionelle, nordjyske juleretter:

Krystkål (hvidkål)

Krystkål er en gammel nordjysk specialitet, der endnu den dag i dag serveres til mange af julens fede flæskespiser. I nogle familier hedder kålen "julekål", dels fordi den kun serveres til jul, og fordi der er sukker og kanel på kålen. Server surbrød/groft rugbrød og sylte eller kålpølser med sennep til. 
Se opskriften her >

Grønlangkål (den fra Vendsyssel)

Når du er i Nordjylland og skal have grønlangkål er kålene cremede fra fløden, men meget grovere i bladene end den mere finthakkede slags fra Sønderjylland. 
Se opskriften her >

Fulling/fullingsteg

Juleret fra det vestlige Nordjylland, nærmere betegnet mellem Rødhus og Nr. Lyngby, som spises julemorgen og nyrtårsmorgen. Der findes flere varianter af fullingsteg, som det også kaldtes, men her er den, der fortsat spises til jul, dog ikke om morgenen. Fulling består af 3 ting: kød, pandekage og sovs. 
Se opskriften her >

Æbleflæsk

Æbleflæsk er en dejlig ret, som på bedste vis forener æblernes sødt-syrlig smag med flæskens fedme. Brug hele skiver af fersk flæsk, som fås i de fleste supermarkeder. 
Se opskriften her >

Æbleskiver anno 1710

Æbleskiver kendes helt tilbage fra middelalderen, hvor de blev lavet af skivede æbler dyppet i dej og stegt på en pande. Fra 1700-tallets start begynder man at lave skiverne i særlige æbleskivepander. Æbleskiverne blev brugt som festmad eller som en sød dessert. 
Se opskriften her >

Hvis du mener, at der mangler nogle nordjyske juleretter eller julebag, så er du velkommen til at tilføje dem herunder:

Del denne side

Julemarked i Aalborg

Jul i Nordjylland

Julen byder på masser af spændende oplevelser i Nordjylland. Se oversigten over de hyggelige julemarkeder, find opskrifter på traditionelle, nordjyske juleretter og find nordjyske gavetips.

Julemarked i Aalborg

Julemarkeder i Nordjylland

Leder du efter et hyggeligt julemarked, mens du er i det nordjyske? Så se vores store oversigt over aktuelle og hyggelige julemarkeder her.

Adventskonkurrencen - vind fantastiske præmier

Fra mandag den 26. november og frem til den 23. december kan du hver dag deltage i årets store adventskonkurrence, hvor du kan vinde fantastiske præmier for over 42.000 kr. Deltag her!

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.