Hesteskoen - badning ved Limfjorden | VisitNordjylland

Hesteskoen - badning ved Limfjorden

Hesteskoen er et af de eneste naturområder i Aalborg Øst, hvor borgerne kan komme helt tæt på fjorden. Der er mange muligheder for friluftsliv, en fin sandstrand og gode bademuligheder for børn og voksne. 

Hesteskoen byder på en børnevenlig strand med sand af overraskende lækker kvalitet og lavt vand, der betyder, at de små poders forældre kan slappe af og nyde det gode vejr. Børnene har deres eget bådelaug, hvor de kan lege, og kano- og kajaksejlere kan overnatte i shelters på den primitive lejrplads. Det er også muligt at fiske efter rejer og krabber i fjorden i vaders.

Ved den lækre strand er der desuden blevet anlagt en såkaldt snorkelsti, hvor man kan svømme langs et tov på ca. 100 meter, der er udspændt langs bunden. Langs tovet er der placeret forskellige poster, hvor man fx kan læse om dyre- og plantelivet i Limfjorden.

Stranden er mærket med det eftertragtede blå flag, der forsikrer om, at forholdene og faciliteterne er, som de skal være. 

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Park Alle 26
9220 Aalborg Øst

Telefon

+45 9931 3131

Fax

+45 9931 3132

Fakta

  • Type

    • Naturpark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.032012
Latitude : 57.066926