Hals og Hou | VisitNordjylland

Hals og Hou

Omringet af fantastiske strande og store skove finder du Hals – den hyggelige fiskerby ved Limfjordens østlige munding.

Hals er en charmerende lille havneby med hyggelige, små gader og dejlig sommerstemning. Hals Havn byder på udsigt over Limfjord og Kattegat samt det historiske skanseanlæg - Hals Skanse. Hals ligger i Vendsyssel, lige ved Limfjordens udmunding i Kattegat i Aalborg Bugt med færgeforbindelse til Egense, som ligger på Limfjordens sydside. I gammel tid har Hals haft stor strategisk betydning, idet den som nævnt giver adgang til Limfjorden.

Besøg også det hyggelige fiskerleje Hou, der er centreret om Hou Havn og det er her, du finder børnelegepladsen, ishuset og lystbådehavnen. Hou byder på oplevelser for børn i alle aldre, om det er en is på havnen eller en tur på stranden. Nyd en dejlig middag hos Raalingen, og hvis du står tidligt op, kan du opleve den smukke solopgang over Kattegat fra Hous fantastiske strand. På Hou Havn finder du også Vindharpen. Langs østkysten ligger også Dokkedal og Ulsted.

Strandene ved Hals og Hou

Strandene på østkysten ved Hals og Hou er nogle af Nordeuropas mest børnevenlige strande med lavt vand og små øer, hvor du skal rigtig langt ud, før vandet når til navlen! Her er der plads til både spil og leg, afslapning og fordybelse, og aktiviteter på land og i vandet. Læs mere om strandene ved Hals og Hou her.

Aktiviteter og oplevelser

I området ved Hals og Hou er der masser af aktiviteter og oplevelser. Der er fuld af familiesjov hele sommeren og hele oplandet samles om de hyggelige markeder. Her er 23 ting du kan prøve på kysten ved Hals og Hou. Står den på aktive naturoplevelser kan I f.eks. tage en runde på Hals golfbane eller ro en tur i en havkajak. Selvom Hals er en lille by, er der alligevel en del at se. Hals har et stort udvalg af butikker og spisesteder - og dertil masser af kunst og kunsthåndværk samt hyggelige sommermarkeder. På torvet i Hals finder man byens vartegn, Hvalgabet, som er kæberne fra en blåhval, der står på højkant. Hvalkæberne er så store, at en lastbil sagtens kan køre igennem den - men nogen gange går det galt, hvilket også skete i 1953, da Hvalgabet måtte erstattes af en ny, efter at have været blevet frontalt påkørt af en ølbil. Derudover er de hvide badestrande nord for byen meget populære og Skansen i Hals er Danmarks bedst bevarede enkeltskanse, som under 2. verdenskrig blev benyttet af tyskerne som militært hovedkvarter.

Langs Limfjordens sydside ligger vildtreservatet Lille Vildmose - Denmarks rekreative vildmark, der modsat navnet er Danmarks største Vildmose, hvor der findes et rigt dyreliv. Der blev skrevet Danmarkshistorie den 19. november 2015, da en håndfuld svenske elgkalve flyttede ind i Lille Vildmose - og nu trives de så godt i deres nye omgivelser, at der er født 2 nye kalve i vildmarken! Oplev elgene, kongeørne, havørne, traner, vildsvin, kronhjorte og andre store dyr i vild natur. Nyd stilheden, duftene, årstidernes skiften, de åbne vidder, fuglelivet og mylderet af mindre dyr og planter. Midt i Lille Vildmose ligger Lille Vildmosecentret – et levende formidlingscenter, der giver indblik i mosens natur- og kulturværdier. Lille Vildmosecentret er det naturlige udgangspunkt for et besøg i mosen og tilbyder en vifte af familievenlige oplevelser. Kom tæt på dyrene, få en guidet tur eller tag en tur i Tørvetoget.

Se alle aktiviteter og attraktioner nær Hals. 

Begivenheder - Det sker i Hals, Hou og oplandet

Den smukke natur omkring Hals giver mulighed for arrangerede vandreture og kryddersnapse-indsamlinger, men ellers er der i månederne juni til august Torvemarked i Hals hver onsdag. I nabobyen, Hou, som ligger lidt længere mod nord, er der i samme periode kræmmermarked om mandagen. Hals Museum arrangerer masser af aktiviteter på Skansen. Se også oversigten over årets større begivenheder i Hals og omegn samt hvornår der er live musik.

Se alle begivenheder nær Hals her

Smagsoplevelser i Hals og Hou

I Hals er der mange spisemuligheder i form af familievenlige restauranter, små cafeer og hyggelige kroer. I kan også jagte lokale smagsoplevelser på stranden, og finde ingredienser til jeres egen madlavning.

Se alle spisesteder nær Hals her

Overnatning

I området omkring Hals finder man blandt andet hyggelige ferielejligheder, små bed & breakfasts eller campingmuligheder. Sov godt ved Hals og Hou, vil I overnatte i det fri, så se oversigten over lejrpladser og shelters.

Se alle overnatningsmuligheder nær Hals her

Del denne side

Lille Vildmose

Lille Vildmose er på trods af navnet Nordvesteuropas største højmose, hvor du være heldig at opleve elge, kongeørne, havørne, traner, kronhjorte og andre store dyr i deres naturlige habitat.

Aalborg

Oplev Aalborg - Nordjyllands hovedstad - en levende og hyggelig storby

Bad og leg i vandkanten

Nordjylland er fuld af strande, der er skabte til badning og leg i vandkanten. Oplev Vesterhavets brusende hav, østkystens børnevenlige strande eller Limfjorden og Mariager Fjords rolige vand.

Udforsk hyggelige byer

Bliv revet med af den hyggelige stemning i Nordjyllands hyggelige badebyer, havnebyer og små landsbyer med hver sin charme.

Strand, fjord og natur

Oplev Vesterhavets brusende hav og brede sandstrande, østkystens milde og børnevenlige strande, Limfjordens og Mariager Fjords rolige vand og de mange naturoplevelser - skov, moser og klitplantager.

Adventskonkurrencen - vind fantastiske præmier

Fra mandag den 26. november og frem til den 23. december kan du hver dag deltage i årets store adventskonkurrence, hvor du kan vinde fantastiske præmier for over 42.000 kr. Deltag her!

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.