Fylleledet Skov | VisitNordjylland

Fylleledet Skov

Fylleledet Skov - Den hemmelige skov.

Kun 2 km fra Frederikshavn centrum, ligger skoven, som selv de fleste frederikshavnere ikke kender. I 1600-tallet lå der en savværksmølle på stedet og i slutningen af 1800-tallet lå der en danserestaurant og en markedsplads. 

Fylleledet skov blev under krigen beslaglagt af tyskerne og indhegnet. Der blev bygget 12 bunkers i forskellige størrelser til ammunitionsdepoter. Efter krigen overtog først modstandsbevægelsen og senere det danske militær skoven og depoterne. Der blev bygget værksteder, vagthus og i 60'erne yderligere bunkers som depoter. Alt sammen godt bevogtet bag pigtråd.
Omkring år 2000, efter afslutningen af den kolde krig, var stedet slet ikke i brug mere.

I 2004 solgte militæret derfor hele skoven, depotleder bolig og bunkers til private og nu er skoven åben for besøgende.
Nogle bunkers er blevet til atelier med kunstudstilling, og nogle værksteder er arbejdende atelier for lokale kunstmalere. I dag kaldes området derfor også for Kunstskoven.

Del denne side

Opdateret af:

Turisthus Nord aj@turisthusnord.dk
 

Kontakt

Adresse

Brønderslevvej 25
9900 Frederikshavn

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.49058287
Latitude : 57.42607001