Sidder turisten på PC´en eller mobilen? | VisitNordjylland

Sidder turisten på PC´en eller mobilen?

I VisitNordjylland vurderer vi, at der er tre overordnede årsager til at vi har haft succes med vores digitale markedsføring:

  • At VisitNordjylland allerede i 2012 oprettede en dissideret online afdeling, der lige siden har været dedikeret til digital markedsføring.
  • ”Content is King” - et vedvarende fokus på at skabe relevant indhold på vores online platforme og samtidig arbejde med SEO-optimering.
  • Udnyttelse af forskellige kommunikationskanaler, der generer trafik på VisitNordjyllands hjemmeside. Tilstedeværelse på de sociale medier, e-mail marketing til mere end 60.000 potentielle Nordjyllandsgæster samt profilering af TV-serien ”Badehotellet” og julekalenderen ”Ludvig og julemanden” er eksempler på aktiviteter, der skaber trafik på hjemmesiden.

VisitNordjylland oplever størst vækst i antal besøg på VisitNordjylland.dk, hvor man i 2016 nåede 1,6 mio. besøgende.

VisitNordjylland udsender mere end 10 nyhedsbreve og 4 online magasiner om året med spændende oplevelser og nyheder fra det nordjyske turismeerhverv.

I nedenstående tabel ses fremgangen på Facebook, Instagram og nyhedsbreve.  

I Danmark er e-handlen stigende og særligt børn-familier handler meget på nettet. I oplevelsesbookingen kan denne udvikling genkendes og 2016 blev et rekordår med en omsætning på mere end 8 mio. kroner.  

VisitNordjylland har således mange års erfaring med digital markedsføring og det er nødvendigt at vi er opdaterede på de nyeste metoder indenfor digital markedsføring og de nyeste digitale trends, så vi fortsat kan møde turisten der, hvor han er, både før, under og efter rejsen. 

Del denne side

Nordjyske overnatningstal

Se den seneste statistik over overnatningerne i Nordjylland. Statistikken opdateres månedligt på baggrund af opgørelser fra Danmarks Statistik.

Turismens økonomiske betydning

Turismens økonomiske betydning i Nordjylland

Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Nordjylland, herunder specifikt i regionens 11 kommuner. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab.