Campingpasset | VisitNordjylland
Bil med campingvogn

Campingpasset

For at få adgang til de klassificerede danske campingpladser skal du have et gyldigt campingpas, kaldet Camping Card Scandinavia. Kortet er udformet som et flerårigt plastickort præget med navn, adresse og fødselsdato samt pasnummer/ID-nummer for udlændinge uden for den nordiske pasunion. Disse data er også indlæst på magnetstriben på kortets bagside, så det bliver lettere at checke ind på pladsen.

Campingpasset kan købes på den første campingplads, du kommer til, på de lokale turistbureauer, hos Dansk Camping Union eller hos Dansk Vandrelaug.

Camping Card Scandinavia

Campingpasset gælder i Danmark, Sverige, Norge og Finland og dækker både enlige og par med hjemmeboende børn under 18 år (samme bopælsadresse).

Hvis du har et campingpas i forvejen, kan du forny det med et nyt gyldigt årsmærke. Fornyelse sker for et år ad gangen.

Transitpas

Til en enkelt overnatning kan du købe et transitpas på campingpladsen.

Det internationale camping card

Dette kort kan anvendes både i Danmark og i udlandet. Internationalt Camping Card udstedes i hjemlandet af en organisation, der er medlem af en af de internationale organisationer, FICC, FIA eller AIT.

Del denne side

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.