200 nye badehuse mellem Løkken og Blokhus | VisitNordjylland
200 nye kulørte badehuse ved Vesterhavet

Årets aprilsnar 2018

200 nye kulørte badehuse ved Vesterhavet

200 nye badehuse mellem Løkken og Blokhus

APRILSNAR 2018: VisitNordjylland erfarer, at der er givet tilladelse til opførelse af 200 nye badehuse på stranden mellem Løkken og Blokhus.

Ifølge den nye lov om naturbeskyttelse, som trådte i kraft den 25. januar 2017, gives der nye muligheder for visse anlæg og indretninger på klitfredede arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og det er i henhold til denne lov, at udvalget for kystturisme har givet tilladelse til opførelse af 200 nye badehuse.

Flere internationale turister

Målet med de 200 nye huse er at tiltrække flere internationale turister, og i særdeleshed tyske turister, som gennem mange år har efterspurgt muligheden for at booke de hvide badehuse. Det forventes, at de første 100 nye huse skal være klar til booking til den kommende sæson. Det oplyses også, at det desværre ikke bliver muligt for de mere end 500 borgere som står på venteliste, at købe et af de nye badehuse.


Placering og farve

Badehusene skal placeres mellem Løkken og Blokhus, dvs. nord for Blokhus og syd for Løkken. Det er blevet besluttet, at den ikoniske hvide farve som badehusene i Løkken og Blokhus altid har haft, skal ændres til blandede farver (gul, lyseblå, rød osv.). Inspirationen til de forskelligfarvede badehuse er hentet fra Tisvildeleje i Nordsjælland og Kerteminde på Fyn. Farveskiftet vil også gøre det lettere for de internationale turister at finde deres badehus.

For yderligere informationer om badehusene på vestkysten.

Opdateret søndag den 1. april 2018

Del denne side

De hvide badehuse ved vestkysten

Historien bag de ikoniske badehuse

Vesterhavet i Nordjylland

Oplev Vesterhavets brusende bølger og brede strande

Forkælelse og velvære

Forkælelse kan være mange ting. Det kan være ren afslapning - en pause fra en travl hverdag med gastronomiske smagsoplevelser, en shoppetur eller en gang wellness med massage.

Fyrtårne i Nordjylland

Nogle af Danmarks mest ikoniske fyrtårne står i Nordjylland. Et af Nordjyllands vartegn er Rubjerg Knude Fyr ved Lønstrup, som forventes at skride i havet inden år 2020.

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.