Vinterbadning | VisitNordjylland
Er du klar til det kolde gys?

Vinterbadning i Nordjylland

Er du klar til det kolde gys?

Vinterbadning

Vinterbadning er noget, de færreste forbinder med velbehag, for det er koldt! Faktum er dog, at flere og flere mennesker er begyndt at kaste sig i bølgen blå i vinterhalvåret og melde sig ind i badeklubber. Hører du til dem, der overvejer at prøve det, eller leder du blot efter en badeklub i Nordjylland, så er du kommet til det rigtige sted.

Kroppen nedkøles ekstremt hurtigt, og kroppens forsvar kommer på overarbejde. Blodkarrene trækker sig sammen, og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet. Det er den oplevelse, mange vinterbadere får, når de udsættes for "det kolde gys", og holder man det sammen med saunaens hygge og varme, så har du en del af forklaringen på, at flere og flere melder sig ind i vinterbadeklubberne.

Læs mere om vinterbadning - fordelene ved det kolde gys

Vinterbadeklubber i Nordjylland

I Nordjylland findes der adskillige klubber, hvor du kan få dig et koldt gys og en hyggelig snak i saunaen. De fleste klubber kræver medlemsskab, men tilbyder prøvebadninger til dig, der endnu mangler at finde ud af, om det kolde gys er noget for dig. Brug kortet her på siden til at finde en klub i nærheden af dig eller find en klub på listen:

Skagen Vinterbaderfestival

Hvert år mødes modige vinterbadere i Skagen til Skagen Vinterbaderfestival, hvor de hopper i Kattegat til årets kolde gys. Efterfølgende er der opvarmning og mad, inden festivallen fortsætter med guidede ture, underholdning og lækker buffet.

Festivallen arrangeres af "Isbryderne", og du kan tilmelde dig her.

Baderåd til vinterbadere

På Rådet for Større Badesikkerheds hjemmeside, www.badesikkerhed.dk, kan du finde følgende gode råd til vinterbadning:

  1. Bad aldrig alene.
  2. Spring aldrig på hovedet i vandet - sænk kroppen roligt ned i vandet.
  3. Man skal kunne bunde. Anbefalet vanddybde ved trappen er cirka 1,5 meter.
  4. Trappen ned til vandet skal være minimum 1 meter under vandoverfladen og så højt over, at man let kan komme op af vandet. Trappen skal have gelænder i begge sider, og trinene skal være skridsikre.
  5. Der må ikke være understrøm, der hvor der vinterbades.
  6. Hvis der skal hugges hul i isen, skal dette være minimum 3 x 3 meter.
  7. Der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden, og man må aldrig forsøge at svømme ind under isen.
  8. Nyis kan være meget skarp, så man skal sikre, at isflager i hullet er fjernet, eller at isen er ordentlig knust.
  9. Vejen (broen) ned til vinterbadepladsen skal holdes is- og snefri.

Læs også:

Svømmehaller og badelande i Nordjylland

Del denne side

Vinter i Nordjylland

Din guide til vinteren i Nordjylland, med masser af inspiration: Aktiviteter for børn og voksne, de største nordjyske begivenheder samt gode tilbud på oplevelser i Nordjylland.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.