Smykker og Sten | VisitNordjylland

Smykker og Sten

En spændende gårdbutik med smykker og sten er åbnet  i  Munksjørup tæt ved Vilsted Sø.
Det er en butik med flotte sten i alle afskygninger og et stort udvalg af smykker i sten, rav, sølv og fossiler.

Det er Finn Hasselbom, der efter langt tilløb har realiseret en gammel drøm om at åbne egen butik. Han har gennem 17 år slebet sten, og i 1996 var han på kursus i sten- og ravslibning og sølvarbejder. Siden har han også undervist i dette specialhåndværk.
For få år siden flyttede han og familien til Vesthimmerland og købte en ejendom ved Vilsted Sø for at etablere gårdbutik.
En gammel stald er blevet gennemgribende renoveret og indrettet til butik og værksted.
Det er her Finn Hasselbom nu vil forsyne lokale, turister og andre kunder med staurolit, trilobitter, amatyst og måske et forstenet hadrusaurus æg.

Gårdbutikken er leveringsdygtig i en stor palet af sten, krystaller og fossiler. Man kan købe stenene ubehandlede, slebet, eller man kan selv være med til at designe et smykke udfra det store udvalg i butikken.
Finn Hasselbom vil desuden afholde kurser i stenslibning i gårdbutikken. Derudover holder han kurser ud af huset i både Hjørring, Skjern, Nivå og Roskilde.
Finn Hasselbom har allerede gode kontakter med andre professionelle på dette felt, og han sælger også maskiner til stenbearbejdning.

For yderligere oplysninger og åbningstider se www.smykkerogsten.dk

Del denne side

Opdateret af:

VisitVesthimmerland info@visitvesthimmerland.dk
 

Kontakt

Adresse

Søndersøvej 9, Munksjørup
9670 Løgstør

Mobiltelefon

+45 4914 1310

Fakta

  • Branche

    • Kunst/Brugskunst
    • Gårdbutik

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.2769247238856
Latitude : 56.876362783309