Rødhus | VisitNordjylland
Røshus

Rødhus

I et storslået, fredet klitlandskab direkte ud mod Vesterhavet ligger det attraktive ferieområde Rødhus, syd for Blokhus.

Rødhus er et ideelt område for naturelskere, der ønsker at holde ferie i rolige omgivelser ved strand og smuk natur, men samtidig gerne vil være tæt på de mange aktiviteter, seværdigheder og forlystelser, som Nordjylland byder på. De endeløse åbne vidder, gamle klitplantager, brede sandstrande og den fantastiske natur giver ro i sjælen og fornyet energi.

Rødhus Strand

Rødhus Strand er en dejlig, bred sandstrand med Blåt Flag. Stranden er afskærmet af klitter med marehalm, og det er tilladt at køre i bil på stranden. Den tidligere landsby blev lagt øde af sandflugten, men er genopstået som et skønt naturområde med fritidshuse, feriecenter, campingplads og enkelte gårde. Sommerhusene i området er bygget således, at de falder naturligt ind i landskabet. Grundene er store, og mellem husene findes store hedestrækninger med den oprindelige afvekslende vegetation.

Om sommeren er det muligt at besøge en arbejdende tørveskærer, for tæt ved Rødhus ligger det tidligere moseområde, der i dag er kendt som Sandmosen. Her kan man også opleve et spændende fugleliv. Hele året er der mulighed for at besøge Rødhus Kirke, Danmarks anden mindste kirke, der kun oplyses ved levende lys. Er du til kunst, udstiller og sælger Galleri Rødhusgården glaskunst, keramik, malerier, skulpturer og smykker af høj kvalitet.

Del denne side

Blokhus

Blokhus byder på kilometervis af hvid sandstrand og et aktivt byliv med koncerter og andre aktiviteter i løbet af sommeren. 

Blå Flag

Strande med Hvide og Blå Flag

I Nordjylland er mange af strandene tildelt Blå Flag - et kvalitetsstempel for strande af høj standard. Få overblikket over nordjyske strande med Blå Flag her.