Mors - havnen i Nykøbing

Mors - Limfjordens perle

Mors eller Morsø er en ø i Limfjorden, som forbindes med Thy via Vilsundbroen mod nordvest og med Salling via Sallingsundbroen mod sydøst. Øen har en 151 km lang kystlinie, hvor de karakteristiske krænter af moler hæver sig over vandet og fortæller om naturens mægtige kræfter, som formede Mors til det, vi kender i dag. I moleret er der fundet forstenede dyr og planter, der er mere end 55 mio. år gamle, og Hanklit er kandidat til UNESCOs Verdensarvsliste. Hvis du rigtig skal se molerskrænterne, vil vi forslå, at du tager en tur med Limfjordsbussen - altså færgen, der sejler mellem Nykøbing Mors, Fur og Livø, samt aftenture fra Sallingsund Færgekro.

Aktiviteter og oplevelser

Udover den skønne natur på Mors, hvor du kan gå på fossiljagt i moleret, tage på ridetur langs med øen eller komme på sigthseeing eller sælsafari med færgen, er der også forskellige attraktioner at se. Blandt andet Morslands Historiske Museum på Dueholm Slot, Jesperhus Feriepark, Hanklit og Højriis Slot.

Morslands Historiske Museum er egentlig fordelt i forskellige afdelinger, som blandt andet omfatter Dueholm Kloster, Moler Museet og Dansk Støberimuseum og har åbent i sommerhalvåret. Klosteret er fra 1370 og har en rig historie: det blev oprindeligt styret af Johanniter-munke og havde herefter i ca. 350 år skiftende beboere, inden det i 1909 blev opkøbt som Morslands Historiske Museum og renoveret. I Moler Museet finder man blandt andet fantastiske fossiler, som er fundet på Mors.

Jesperhus Feriepark, som åbnede i 1966 og er familiejet, var oprindeligt en lille blomsterpark, der i dag er vokset til Nordeuropas største blomsterpark med smukke blomster, bowlingcenter, vandland, legeland, 4D-biograf og Junglezoo. Helt klart et besøg værd, hvis børnene skal underholdes.

Hanklit er Mors' mest kendte molerformation, som er 61 meter høj og har mørke bånd af vulkansk aske, som viser øens dramatiske geologiske historie. Her er der gode chancer for at se flotte forstenede dyr og planter, som man dog ikke må grave efter.

Højriis Slot er en af Danmarks ældste herregårde fra 1800-tallet, som har en rig historie, der fører helt tilbage til middelalderen. I dag er herregården flot renoveret, og som turist kan man i dag deltage i efterforskningen af et fiktivt mord, hvor man skal søge efter spor på slottet, mens skuespillere gør oplevelsen og slottet selv mere levende.

Se alle aktiviteter og attraktioner på Mors

Begivenheder - Det sker på Mors

På Mors er der jævnligt forskellige events, hvor både store og små kan være med. I juni afholdes blandt andet Skaldyrsfestivalen, hvor man smage på de lækre delikatesser og besøger havnen i Nykøbing Mors. I august er der Morsø Festival med koncerter for voksne og legeland for børn samt Kulturmødet, hvor hele byen sætter kulturen i centrum og viser kunst inden for billedkunst, film, scenekunst og musik. I oktober er der Østers- & Muslingepremiere, hvor du kan smage sæsonens første Limfjordsøsters.

Se alle events på Mors

Spisesteder

På Mors findes der masser af dejlige spisesteder, hvor sulten kan stilles, hvad enten du skal have indblik i de lokale retter eller blot skal spise lidt let frokost. Skal du rigtig have gourmetmad, kan du besøge Sallingsund Færgekro i Nykøbing Mors, som er en af Nordjyllands bedste restauranter.

Se alle spisesteder på Mors

Overnatning

Skal du overnatte, er der mange muligheder på Mors - især for at campere eller leje et feriehus. I Jesperhus Feriepark kan du også overnatte på både campingplads, i hytter eller feriehuse.

Se alle overnatningsmuligheder på Mors

Få mere inspiration: www.visitmors.dk eller VisitMors' Facebook-side.

 

 
Vind efterårsferie i Nordjylland