Fortællinger på mp3 | VisitNordjylland

Fortællinger på mp3

Nu kan du downloade spændende guidede fortællinger som lydfiler (mp3) med tilhørende bykort. 
Tag lydfilerne med på din mobiltelefon, ipad eller din mp3-afspiller, og du kan opleve en spændende fortælling, mens du bevæger dig rundt.

Sådan gør du:

Download zip-filen med lydfiler og kort. Udskriv kortet og læg lydfilerne ind på din mp3-afspiller, ipad eller mobiltelefon. Følg ruten på kortet, mens lydfilerne aflyttes. Hvis du ikke har mulighed for at downloade filerne, så kan du mod et mindre depositum låne en mp3-afspiller på Skagen Turistbureau, dog kun med historien "En bytur i Skagen".

Har du ris eller ros til historierne, så kontakt venligst VisitNordjylland på info@visitn...

Download:

Sveberne kommer - Borremose Fæstningen i Vesthimmerland

Fæstningen var engang tilflugtssted for Cimbrerne, anlagt i bronzealderen, benyttet indtil ca. 125 f.Kr. I jernalderen anvendt til almindelig beboelse. 

Den befæstede landsby Borremose, 4 km. sydøst for Aars, lå skjult i mosen i 2000 år. De arkæologiske udgravninger afdækkede en landsby omgivet af voldgrav og en indre vold. En stenlagt vej fører ud til landsbyen, hvor man idag kan se grundridsene af de mange langhuse fra Kimbrernes tid. I den omgivende mose er fundet moselig, sko, velbevarede dragtdele, våben o.a. Flere af disse fund udstilles på Vesthimmerlands Museum.

I Borremose Fæstningen har du nu muligheden for at høre mosens fortælling.

Download zip-fil

Gåtur på Molergravene på Mors

Besøg Molergravene med Bent Hallers drama i ørerne. Dramaet er en tidsrejse og sender dig på en tur i tiden i en rumkapsel. Når du atter lander på Jorden befinder du dig i bunden af Molergraven.

Dramaet er skrevet til børn, men voksne må gerne være med. Du kan podcaste dramaet via link til din egen mp3 afspiller eller du kan låne en mp3 afspiller på Molermuseet.

Download kort 
Download lydfil (mp3)

Bytur i Skagen

Oplev byens historie igennem erindringer og fortællinger fra folk fra det 18. århundrede. Hvad var det for et fiskersamfund og ørkenby Skagens kunstnerene kom til?

Hør fiskekonen Katrine fortælle om Skagens sandblæste historie igennem byens første 600 år, Laurits beretninger om Skagen havn og mødet med Michael Ancher og Krøyer og tjenestepigen Marens historie om Anne Ancher. Turen starter ved stranden i Vestbyen.

Download kort og lydfiler

Stygge Krumpen Børglum Kloster og Voergaard Slot (bil nødvendig)

Stygge Krumpens storhed og fald: Stygge Krumpen var den sidste katolske biskop af Børglum fra 1519 - 1536.

Historien om Stygge Krumpen foregår i en omskiftelig tid i Danmarkshistorien, med reformationen, bondeoprør og magtkampe mellem kirken og kongen. Turen starter ved Børglum Kloster.

Download kort og lydfiler

Historiske Aalborg - en slentretur

Oplev Aalborgs mest kendte bygningsværker fra renæssancen, blandt andet det imponerende Jens Bangs Stenhus fra 1624, men i byen finder du også mange andre spændende historiske bygninger såsom Svane Apoteket, Jens Bangs stenhus og Nytorv.

Download kort og lydfiler her

Andre:

Rygtet om et mord
Vandring iblandt 

Download i .rar format:

Rygtet om et mord 
Vandring iblandt 
Sveberne kommer 
Gå tur i Molergravene på Mors 
By tur i Skagen 
Historiske Aalborg 
Stygge Krumpen

Del denne side

Historien om Nordjylland

Vikingetiden, jernalderen og middelalderen er nogle af de tidsaldre du kan opleve i Nordjylland. Nordjylland er fuld af historiske steder og minder fortiden.