Løgstør Golfklub | VisitNordjylland

Løgstør Golfklub

Løgstør Golfklub er flot placeret helt ud mod Limfjorden og Frederik den VII’s Kanal I Løgstør. Her finder du en fantastisk golfbane, hvor du har udsigt over fjorden fra hele baneanlægget.

Løgstør Golfklub er etableret i 2005 med 2 golfbaner med i alt 27 golfhuller - klar til at byde alle velkommen - gæster, som medlemmer, til spændende udfordringer og oplevelser.

Baneanlægget består af en flot 18 hullers Sea Side golfbane, beliggende i et let kuperet terræn med en enestående panoramaudsigt over Limfjorden fra alle 18 huller.

Banen er kendetegnet ved hurtige kuperede greens, som sammen med dagens aktuelle vindforhold giver udfordringer for en hver golfspiller. Elitespillerne kan desuden vælge backtee, 

Klubbens 9. hullers Pay and Play bane er åben for alle– par 29 med 2 lange par 4 huller. Banen har næsten samme sværhedsgrad med udfordrende store greens, bunkere og vandharzarder. Kommer I flere, kan der laves en forudgående aftale omkring udlån af udstyr.

Desuden består anlægget af et stort træningsområde med drivingrange, træningsbunker og indspilsgreen samt  en 18 hullers kuperet puttinggreen. - Det hele liggende tæt ved P-pladsen, klubhuset og tæ ved 1.ste. Dermed kan alle golfspillets facetter indøves i Løgstør Golfklub.

Klubhuset er indrettet i det tidligere stuehus, og er indrettet med et hyggeligt interiør. Øl, vand, vin og lidt forskelligt slik kan købes i automaten.
Egen mad kan nydes i klubhuset, eller på terrassen, mod at drikkevarer købes i klubhuset.

Løgstør byder på mange overnatningsmuligheder med Løgstør Parkhotel som nærmeste nabo, eller hytter i Dayz Rønbjerg. Der er også mulighed for tilslutning af strøm og adgang tll toilet og bad, hvis du kommer i egen campingvogn

For yderligere information, priser og åbningstider se www.logstorgolf.dk

Del denne side

Opdateret af:

VisitVesthimmerland info@visitvesthimmerland.dk
 

Kontakt

Adresse

Viborgvej 130
9670 Løgstør

Telefon

+45 98679200

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Mulighed for greenfeespil
    • Mulighed for instruktion

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.25256
Latitude : 56.9477