Frederik VII´s Kanal | VisitNordjylland

Frederik VII´s Kanal

Frederik VII's kanal strækker sig fra Løgstør by til Lendrup og er en 4 kilometer lang kunstig gravet sejlrende. Som målene antyder, er ikke nogen helt almindelig museumsgenstand, der løber ved Limfjordsmuseet.

Frederik den VII’s Kanal blev gravet ved håndkraft mellem 1856 og 1861 af godt 400 arbejdere, hvoraf de fleste kom fra Tyskland. Frederik den VII indviede personligt kanalen med kanonsalut og tusindvis af fremmødte.

Kanalen var i brug indtil 1913, hvor en sejlrende blev gravet i fjorden, og kanalen blev overflødig.

Kanalen bruges ikke længere af skibstrafikken, men hele anlægget med tilhørende smukke, hvide, kamtakkede huse og den renoverede drejebro er intakt og en stor seværdighed. Anlægget er fredet, og udover det historiske islæt byder en tur langs kanalen på en smuk udsigt over fjorden og en overdådig blomsterpragt på de frodige kanalskrænter.

Husene ved kanalen var i sin tid embedsboliger for inspektøren og kanalfogeden, men i dag har Limfjordsmuseet til huse i den største af bygningerne.

Del denne side

Opdateret af:

VisitVesthimmerland info@visitvesthimmerland.dk
 

Kontakt

Adresse

Kanalvejen 40
9670 Løgstør

Telefon

+45 98671805

Fax

+45 98674052

Fakta

  • Faciliteter

    • Vandreruter

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.243323
Latitude : 56.96621