Byer og steder i Nordjylland | VisitNordjylland

Byer og steder i Nordjylland

Der er masser af dejlige steder at holde ferie i Nordjylland. Det nordjyske er kendt for sin fantastiske naturrigdom og flere solskinstimer end i resten af landet, så det er sikkert ikke nogen tilfældighed, at hundredtusinder af danskere, nordmænd, svenskere og tyskere hvert år vælger at holde ferie et sted i Nordjylland. De ved nemlig, at her er tid til at opleve vidderne, få sand mellem tæerne, at være sammen og bare nyde livet.

Her er også tid til massevis af oplevelser – fra Skagen i nord til Mariagerfjord i syd, fra Hirtshals i vest, til Sæby i øst. Tid til at opleve naturen og tid til at fordybe sig i kulturen og historien – og så sker der for resten en hel masse i Nordjylland.

Aalborg

Nordjyllands hovedstad Aalborg - en levende og spirende lille storby med masser af puls, kunst, kultur og oplevelser.

Blokhus

Blokhus byder på kilometervis af hvid sandstrand og et aktivt byliv med koncerter og andre aktiviteter i løbet af sommeren. 

Hals – Aalborg Kyst

Den hyggelige fiskerby Hals ved Limfjordens østlige udmunding ud i Aalborg Bugt langs Kattegat. Oplev markedet hver onsdag om sommeren og nogle af Danmarks mest børnevenlige strande.

Løgstør – Muslingebyen

Oplev hyggelig, maritim feriestemning i "Muslingebyen Løgstør" - nyd musik i særklasse til Kanaljazz og Løgstør Open Air eller spis jer mætte i lækre muslinger til muslingehøstfest og muslingefestival.

Løkken

Løkken er en klassisk badeby på Nordjyllands vestkyst, hvor du finder en af Danmarks bedste strande. Her er der friske fisk, store sandstrande og et utilregneligt vejr. 

Øster Hurup

Danmarks ubetinget mest børnevenlige strand ligger ved det gamle fiskeleje Øster Hurup - smukt placeret ved Kattegat på den himmerlandske østkyst mellem Lille Vildmose og Mariager Fjord.

Mariagerfjord

Mariager Fjord - Danmarks længste og smukkeste fjord - omgivet af hyggelige fjordbyer, natur, skov og minder fra vikingetiden. Besøg også Danmarks mest børnevenlige strand ved feriebyen Øster Hurup.

Vejlerne i Thy

Thy