Egense | VisitNordjylland
Færgen til Egense

Egense

Egense er en lille fiskerby beliggende i det nordøstlige hjørne af Himmerland ved Limfjordens udmunding i Kattegat.

Egense er et mangfoldigt område og er velegnet til blandt andet cykelture. Der er cykelsti ned langs Kattegatkysten, fra Egense til Aalborg og ind gennem Vildmosen.

Der er rige muligheder for at sejle med kano eller kajak, og lystfiskere holder til i området, fordi man kan fange mange forskellige slags fisk. Også fiskeri fra kutter/båd er der muligheder for - enten i fjorden eller på havet.

Der findes en dagligvarebutik i Egense, og hvert tiende minut kan man tage færgen til Hals, hvor der findes butikker, spisesteder, underholdning og aktiviteter for hele familien.

Egense Skanse

I 2005 fik Egense sin egen, kunstige, 250 m lange sandbadestrand i forbindelse med lystbådehavnen. Bag stranden er der etableret et klitagtigt landskab, og i hver ende er stranden afgrænset af læmoler. Egense Skanse er en børne- og handicapvenlig strand med Blå Flag.

Egense lystbådehavn

Tæt ved Egense Skanse ligger lystbådehavnen - en smuk og rolig naturhavn med ca. 170 pladser, de fleste med vand og 220V-280V el. Bad, toilet, køkken. Klubhuset kan frit benyttes af gæstesejlere. Lystbådehavnen er en mindre havn med roligt miljø hvor frisk luft, natur og smilende mennesker kan opleves. Den ejes af Egense Sejlklub og er beliggende ved den østlige indsejling til Limfjorden over for Hals.

Del denne side

Hals

Den hyggelige fiskerby Hals ved Limfjordens østlige udmunding ud i Aalborg Bugt langs Kattegat. Oplev markedet hver onsdag om sommeren og nogle af Danmarks mest børnevenlige strande.

Blå Flag

Strande med Hvide og Blå Flag

I Nordjylland er mange af strandene tildelt Blå Flag - et kvalitetsstempel for strande af høj standard. Få overblikket over nordjyske strande med Blå Flag her.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.