Marathonløb i Nordjylland | VisitNordjylland
Marathonløb
Marathonløb

Marathonløb i Nordjylland

Asfalt, brosten, grus, sand eller skovbund? Der rig mulighed for at udfordre dig selv på alle underlag i Nordjylland. Fra marts til september afholdes mange forskelligartede maratonløb i bymiljø eller i den mere uberørte natur.

Nationalpark Thy Marathon

Nationalpark Thy Marathon havde i 2009 deltagelse af Miljøminister Troels Lund Poulsen i den første udgave af løbet. Sammen med 1800 andre benyttede han sig af chancen for at løbe i frisk havluft og få en uforglemmelig naturoplevelse.

Marathondistancen følger Kystvejen gennem Hanstholm Vildtreservat. Det er et af landets største fredede områder, og kaldes også Danmarks sidste vildmark eller Nationalpark Thy.

Ved Hanstholm går det op af med en flot udsigt mod syd. Den sidste halvdel af ruten går gennem Tved Klitplantage og øst om den rene og klarvandede Nors Sø. Denne er én af perlerne i nationalparken.

Fjordmarathon

Fjordmarathon med 3000 deltagere var det andet og største nye maratonløb i Nordjylland i 2009. I dag er løbet stadig en stor succes og finder sted i og omkring Aalborg og Limfjorden og giver en varieret løbeoplevelse på smukke veje og stier uden gentagelser. Løbet foregår nemlig på én rute, så du undgår den ensformige korte rundstrækning.

Blokhus Marathon

Blokhus Marathon er et løb i sommerlandskabet i og omkring den lille nordjyske Vesterhavsby, Blokhus. Blokhus Marathon er en alsidig oplevelse på hyggelige skov- og grusstier, i naturskønne klitter og langs det vilde Vesterhav på brede, hvide sandstrande med rig mulighed for tilråb og opmuntring fra de mange feriegæster i området. I 2015 deltog næsten 1.000 løbere.

Nordjylland byder også på andre mindre maratonløb i løbet af året. Lige fra New Balance Marathon med start fra Tornhøjhallen i Aalborg Øst i marts til brutale bakker i Aalborg Brutal Marathon. I juni er der mulighed for en ø-oplevelse i Læsø Marathon, og det nordligste løb er Skagen Marathon, som er en oplevelse af Skagens smukke natur i starten af oktober.

Marathonløb

Del denne side

Cykelferie i Lønstrup

Aktiv ferie

Med sin smukke og varierede natur, er Nordjylland skabt til en aktiv ferie, uanset om det er til lands, vands eller i luften.