
Mellem Vesterhavet og Limfjorden finder du noget af Danmarks dejligste natur.
Kort sagt, så er du her i Danmarks mest populære ferieområde.
Vi har nogle af Danmarks bedste badestrande - både i Vesterhavets salte bølger og i Limfjordens blidere vande. Hop i bølgerne i Vesterhavet og smag på det salte. Nyd solen og de varme stråler i det bløde sand. Nyd madkurven i naturskønne omgivelser.

I Jammerbugten har du rig mulighed for at holde aktiv ferie. Vi byder på et bredt udvalg af gode vandrestier, fiskeparker, golfbaner, tennis, well- og fitnesscentre, svømmehaller og cykelruter.
Der ligger flere spændende handelsbyer langs kysten i Jammerbugten, så du har gode shoppingmuligheder, både når det gælder dagligvarer og specialiteter. Får du lyst til en kulinarisk oplevelse, måske til at gå ud og høre lidt god musik eller blot nyde livet på en café, er der også tilbud nok at vælge imellem.