Danmarks landskab er overvejende udformet af de store gletschere under den sidste af de fire istider, vi kender i Danmark.

Den sidste istid, der varede fra ca. 100.000-8000 f.Kr., bevirkede at det meste af landet var dækket af is. Isens bevægelser i denne periode formede landskabet, også det nordjyske.

Istiden har blandt andet sat sit præg i kraft af smeltvands- flodernes indvirkning på landskabets udformning. Kystlinierne er dog udformet af havets kræfter i nyere tid, og vejr og vind har tillige været med til at bearbejde kysternes kurver.

Istidens indvirkning ses blandt andet i de markante randmorænestrøg fra Hundborgbuen, over Hanklit, Nordlige Mors og Fur til Randersegnen. De er dannet af den nord- og nordøst frakommende isstrøm.

I Vendsyssel ses sporene fra isen nordfra først og fremmest i opskydningen af flager i Lønstrup Klint. Desuden kan bakkeretningerne vest for Bangsbo Å og ved Hirtshals antyde ispres fra nord og selve nedslidningen af jordoverfladen ved isens afsmeltning har blandt andet dannet de falske bakker ved Rebild.

I Kridttiden, der svarer til 135-65 mio. år før nu, skete en global stigning af havniveauet, og hele Danmark var dækket af lavvandet hav. Klimaet var varmt og nedbøren har antageligt været ringe. I dette hav levede kalkskallede alger, og når algerne døde, sank skallerne til bunds og resulterede i vældige aflejringer af kalk i havet, der i dag udgør det vi kalder skrivekridt.

Skrivekridt fra Kridttiden kan blandt andet ses på lokaliteter som Svinkløv, Hanstholm, Erslev, Daugbjerg og Mønsted. Ved Erslev kalkgrav ses geologiske lag af kridt og kalk fra dengang dinosaurerne døde. Ved Daugbjerg og Mønsted kan man komme ned i undergrunden og se, at den faktisk består af kalk.

Geologiens udvikling afspejles også på andre måder i den nordjyske natur i dag. I de forskellige geologiske tidsperioder har dyrelivet og aflejringerne sat deres spor og i denne forbindelse er ikke mindst Kridttiden interessant i Limfjordsområdet. Dette område er rigt på moler, hvori der findes spændende og oplysende spor fra aftryk af fossiler. Moler findes kun i egnene omkring Limfjorden, og det blev aflejret i tertiærtiden, hvilket svarer til 65 -2 mio. år før nu.


Moleret består af skaller fra kiselalger, diatomeer, der levede i havet, og når disse døde, faldt skallerne til bunds. Moleret er rigt på fossiler som eksempelvis planter, insekter, fisk og andre hvirveldyr. Molermuseet på Mors viser en flot samling af 55 millioner år gamle fossiler og er samtidig et værksted, hvor man selv kan undersøge moleret.

Udover fossiler findes der talrige mørke, vulkanske askelag i moleret, som vidner om ikke færre end 179 askelag fra udbrud af de vulkaner, som lå ved molerhavet. Askelagene stammer fra et vulkanfelt i Norske Rende, der fungerede som en brudzone samtidig med, at Europa og Nordamerika gled fra hinanden under åbningen af Atlanten. Her var i Tertiærtiden vulkaner som vi i dag finder i Island