Landbruget har spillet og spiller stadig en stor rolle i Danmark. Landbrugets opståen hang sammen med den istid, der ophørte i Danmark for 11 – 12.000 år siden, hvor ismasserne smeltede og efterlod et åbent og koldt landskab. Klimaet blev efterhånden mildere, og landet dækkedes af tæt urskov. Omkring 5000 år efter spredtes agerbruget op igennem Europa til områderne ved Østersøen, og for 6000 år siden i Ertebølletiden dukkede det første spæde landbrug op i Danmark. Menneskene begyndte i denne periode at afbrænde skovene for at skaffe græsning til vildtet, hvilket på en måde kan siges at være starten på ideen om at holde tamdyr.

Med overgangen til agerbruget blev der imidlertid brug for direkte at rydde skov, hvor udviklingen af skovøksen, den slebne flintøkse, var et vigtigt redskab. Den videre udvikling frem til omkring den yngre jernalder og vikingetid var blandt andet kendetegnet ved opfindelsen af oldtidsploven arden, anvendelsen af jernet til høstredskaber og kvæget, der kom på stald. I sandjorden under Store Vildmose og andre steder er der spor efter pløjning med oldtidsploven arden.

En central epoke i landbrugets historie er perioden med industrialiseringens gennembrud, en periode der også har sat sine spor i det nordjyske. Udviklingen til industrisamfund var ikke blot en proces, der bevirkede at al produktion gik fra at ske vha. mennesker og dyrs muskelkraft til maskiner, men den var også baggrunden for bl.a. urbaniseringen og andelsbevægelsen. Andelsbevægelsens principper kom til Danmark ved oprettelsen af den første brugsforening i Thisted i 1866, og det første andelsmejeri blev oprettet i 1882 i landsbyen Hjedding ved Ølgod i Vestjylland.

Andelsmejerierne og andelssvineslagterierne fik en helt dominerende stilling inden for mejeribruget og slagteribranchen. Omlægningen af landbruget skabte et produktions – og eksportmønster, der bestod frem til 1960.

Efterkrigstiden kom dog først og fremmest til at stå i byerhvervenes tegn, og bortset fra en kort periode i begyndelsen af 1950’erne har industriens betydning været større end landbrugets. I dag spiller landbruget dog fortsat en ikke ubetydelig rolle, og Danmark er eksempelvis fortsat verdens største eksportør af svinekød.

Men antallet af landbrugsejendommene falder støt og var i hele Danmark nede på 50.000 bedrifter i 2002. Det dyrkede areal bliver imidlertid ikke mindre, og den generelle udvikling er således, at gårdene bliver større og større, men der bliver færre og færre af dem. Endnu en tendens inden for landbrugssektoren i Nordjylland, er den stigende interesse for økologiske bedrifter.

Nordjylland rummer mange af de købstæder, der voksede frem mellem vikingetidens afslutning o.1050 og reformationen. En købstad var betegnelsen for en bebyggelse med særskilte rettigheder blandt andet inden for handel og håndværk. Privilegierne var givet af kongen eller biskoppen, der sikrede lov og orden, og til gengæld opkrævede skatter og afgifter af borgerne.

Eksempler på købstæder er f.eks. Frederiks-havn, Aalborg, Nibe, Mariager, Skagen, Sæby, Nykøbing og Mors. I disse byer kan der findes spor efter den handel, der har foregået. I Nibe findes der bl.a. mange spor efter handelen med Limfjordssildene, hvilket kan ses i byens kirkes kalkmalerier og i byvåbnet, der består af tre sild. I byens gader findes huse, der tidligere har været handelsboder.

I sidste halvdel af 1800-tallet og første del af 1900-tallet blev der vendt op og ned på det danske samfund. Med industriens fremvækst flyttede befolkningen ind til byerne med de nye beskæftigelsesmuligheder. Samtidig blev gårdmandsklassen mere velhavende og købte i stigende grad færdigvarer som maskinvævet stof, tøj og redskaber i byen i stedet for selv at lave det.

Morsø Jernstøberi, der blev stiftet i 1853 og i 2003 kunne fejre sit 150 års jubilæum, er et tidligt eksempel på industriel produktion i Danmark. Støberimuseet i Nykøbing Mors, der har til huse i nogle af de gamle fabriksbygninger, viser ikke blot værktøj og produkter fra fabrikken. Udstillingen omhandler også de mennesker, der generation efter generation arbejdede i støbehallerne, tegnestuen m.m.

Fiskeriet har altid spillet en stor rolle for Nordjylland, og fiskeindustrien spiller fortsat en vigtig erhvervsmæssig rolle i dag. Det er især Skagen, Hirtshals og Hanstholm, der er vigtige byer og hvorfra der leveres spisefisk til det meste af Europa.

Fra 1860’erne fik fiskeriet også gavn af den teknologiske udvikling i form af hjælpemidler som dampmaskiner og siden motorer. Fiskeriet i Nordjylland var i høj grad med på den teknologiske vogn, og flere af de nye opfindelser havde deres rod i det nordjyske, såsom flydetrawlet, der gav mulighed for at fiske efter stimefisk i forskellige dybder.

Globaliseringen i erhvervslivet sætter også sine spor i Nordjylland. De seneste tyve år er traditionelle industrier som skibsværfter, cementproduktion og forskellige industrier inden for fødevarer i høj grad blevet lukket eller flyttet til andre egne af Danmark og udlandet.

Dette har medført en stor omstilling i Nordjylland, som også kendes fra mange andre steder i den vestlige verden, så væksten i dag findes inden for service- og vidensbaserede erhverv. Et godt eksempel herpå er turismen, som i Nordjylland – omregnet til fuldtidsstillinger – i dag beskæftiger mere end 8.000 personer og omsætter for ca. 7 mia. kr.