|
|
|
|
|
Udvalgte begivenheder i Nordjylland
|
|
|
|
|
31. august-5. september Aalborg i Rødt Aalborg midtby danner ramme for et hav af aktiviteter og underholdende indslag, hvor sport, miljø, mode og musik bliver kædet sammen i en festlig og lærerig cocktail. www.visitaalborg.com
1.-5. september Cirkusrevyen i Aalborghallen Cirkusrevyen kan fejre 75 års jubilæum og byder på et gensyn med Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Ditte Hansen og Niels Ellegaard. www.akkc.dk
3. september Kulturnat, Aalborg Med Kulturnatten er byens kulturinstitutioner, kunstnere, foreninger og ildsjæle gået sammen om at give aalborggenserne og byens gæster mulighed for at møde kulturlivet i byens rum i et kæmpe overflødighedshorn af arrangementer for alle aldre og interesser. www.visitaalborg.com
4. september Limfjordskrydseren, Aalborg Mange har drømt om at svømme over Limfjorden. Under normale omstændigheder er det hverken forsvarligt eller tilladt, men LimfjordsKrydseren gør det muligt for dig at få denne unikke oplevelse. For at kunne deltage, skal du være fyldt 16 år og have et godt helbred. Desuden skal du aflægge 1.000 meter svømmeprøve inden 30. august 2010. www.openwater.dk/t2w_862.asp
4. september Ford Football Festival, Aalborg Aktivitetspladsen på Havnen i Aalborg omdannes fra kl. 11-16 denne dag til en stor fodbold fest! Kom og vær med og vind masser af præmier. Det hele er gratis! www.footballeurope.com
4. september 2010 Nationalpark Thy Marathon Der løbes gennem Danmarks første nationalpark. Og uanset om du vælger at løbe en hel, en halv eller en kvart marathon, er der sikkerhed for masser af frisk og uforurenet havluft og en uforglemmelig naturoplevelse. www.nptmarathon.dk
4. september Madens Dag, Læsø Madens Dag afholdes omkring det smukke gamle tanghus "Hedvigs Hus" fra kl. 10-15. Haven er indrettet i gammel stil med boder, hvor der vil være smagsprøver og salg af Læsø's gode råvarer. I Hedvigs hus kan du købe din eftermiddagskaffe. www.madens-dag.dk
4. september Vinfestival på Sæbygaard Slot Smag 120 vine i slotskælderen. I slotsgården griller slagtermesteren, der uddeles smagsprøver på lækre dessertkager i forbindelse med dessertvinstanden, fiskesmagsprøver sammen med hvidvinsstanden m.v. www.lysetsland.dk
5. september Mosens Dag, Lille Vildmosecentret og Vildmosegaard Tag til Mosens dag fra kl. 10-16 og oplev en dag med markedsstemning, opvisninger, aktiviteter og forskellige boder, der fremviser og sælger jagt- og friluftsgrej, kunsthåndværk, bær, frugt, ost, grøntsager mm. Arrangementet er gratis. www.lillevildmose.dk
5. september Fjordmarathon - langs og over Limfjorden Fjordmarathon er for alle - og med 5 forskellige distancekombinationer finder du nemlig både udfordring og udviklingspotentiale fra år til år. Alle ruter byder på smukke løbsstrækninger, hvoraf mange er bilfrie, og med udsyn til Limfjorden, løb over Limfjordsbroen og naturskønne strækninger. Alle ruter bliver opmålte og godkendt af Dansk Atletik Forbund og er dermed godkendt til at sætte rekorder på. www.fjordmarathon.com
|
|
|
|
|
|