Til forsiden
Romantiske overraskelser

Tag kæresten i hånden og giv hende en rigtig overraskelse: Bind for øjnene og så ud i Rold Skov, hvor sollyset spiller mellem trækronerne, vandet risler i de iskolde kilder og maden er uovertruffen. Her får du opskriften på et par romantiske kærestedage, der garanteret tager kegler:

1. Ankomsten
Den allerbedste kærestedag starter med en frisk cykeltur, hvor I kan udfordre hinanden på mountainbike gennem skoven. Den friske luft farver kinderne lyserøde og kysselige, og med pulsen i vejret bruser blodet, og hjertet banker.


2. Skovturen
Når blomster og skovbund gør sig til og praler med deres bedste sider, og den friske luft fylder næseborene, så er en skovtur det skønneste i verden. Du kan altid fortælle hende, at der rent faktisk findes røvere i Rold Skov, så det er nok bedst, du lægger armen om hende…


3. Afslapningen
Du behøver ikke bekymre dig om madkurven: Læg fikst ruten forbi Mosskov Pavillonen. Et superhyggeligt lille traktørsted med hvide duge på bordene, hjemmebagte boller, varm chokolade – og forkæl hende så med et stykke hjemmelavet lagkage. Her kan I sidde både ude og inde og nyde idyllen under bøgetræerne. 

4. Skumringen…
Når mørket falder på, kan I krybe sammen i den familiære hygge på Rold Storkro. Kroen ligger inde midt i Rold Skov, lige op ad Troldeskoven. I panoramarestauranten med udsigt over Lindenborg Ådal kan I nyde de berømte vildtretter og smage på kildevandet fra Rold Skovs kilder.

5. Næste morgen
- kan du rigtig imponere med din gode smag og tage hende med til Volstrup Pels. Her finder I begge det nyeste design og alt, hvad I drømmer om i skind og pels. Eller vis hende glaskunst, som hun aldrig har set det før! Hos Britta Madsen og Søren Gøttrup kan I få alt fra bærbare computere, aviser og fastfood – alt sammen i glas.
VISITNORDJYLLAND.DK Skeelslund 9440 Aabybro Tel.: +45 96 96 12 00 Fax: +45 98 24 47 74 KONTAKT