
Nordjylland byder på en række feriemuligheder, hvor ridning er i fokus, både på egen hånd eller med guide. En populær form er en ferie med ridning på Islandsheste.
Der udbydes ture og feriepakker, der passer til dine behov og ønsker. Det kunne for eksempel være en ferie eller en weekend på Læsø med mulighed for at se øen fra ryggen af en hest. Eller en tur i ved Jammerbugten i sporene på de landpirater, som huserede i området i gamle dage, krydret med kulinariske gourmet oplevelser hos
Stutteri Valhalla.
Oplev en frisk tur på stranden langs vandet med duften af havluft, eller en tur i skoven med tid til fordybelse og ro. Du får oplevelser, der rører ved alle sanser og mærke naturens dufte, lyde og skønhed. Der er en række muligheder for spændende og naturskønne ture, der efterlader dig dejligt mættet af indtryk, når du om aftenen kigger tilbage på en oplevelsesrig dag.
I Nordvendsyssel er en lang sammenhæng rute under opbygning.
Rideruten går ad afmærkede stier ad skovveje og trampede stier, langs levende hegn og skel, i udkanter af marker og skove, hvor man kan nyde stilheden og roen. I forbindelse med rideruten er der folde langs vejen, hvor heste kan slappe af. Du kan også nyde en ridetur som en del af et ophold på Skallerup Klit Feriecenter. På
Skallerup Klit Ridecenter tilbydes turridning på islandske heste. Ridecentret har 50 islandske heste og 10 shetlandsponyer og tilbyder guidede rideture for både begyndere og øvede ryttere. En ny etableret riderute i området giver helt fantastiske ride-muligheder i indlandsklitterne. Et område, der ikke tidligere har været tilladt for ryttere.
I Thy finder du også flere naturskønne ridespor. Du kan hente en folder om disse hos
Skov- og Naturstyrelsen.
Området i Himmerland og omkring Rold Skov er et oplagt område til ridning. På
ridesporhimmerland.dk finder du udførlig information om de mange betagende ridemuligheder i området.
Er du mere til at blive transporteret end til selv at ride, så er der også mulighed for en tur i hestevogn
for eksempel i Rold Skov med erfarne kuske, der gerne fortæller om området undervejs. Eller tag en
tur med med sorte oldenborgere på Mors.
På Skov- og Naturstyrelsens
hjemmeside om ridning kan du læse mere om ridning i naturen og få gode tips og råd til din rideoplevelse.