Til forsiden
Lille Vildmose Centret

I begyndelsen af 1990’erne fødtes idéen om et formidlingscenter om Lille Vildmose. Et center omgivet af en lang række besøgssteder. Alt sammen tæt forbundet og med det formål at skabe en kombineret oplevelse mellem ”ude og inde”.

Lille VildmoseI dag mange år efter er idéen en realitet – primært på grund af et stort lokalt engagement bakket kraftigt op af en række fonde. De kommende år vil bringe en afklaring om, hvorvidt centret også bliver centrum i Danmarks første nationalpark

Lille VildmoseCentret og de omkringliggende besøgssteder bygger på idéen om, at besøgende kan se hvorledes området gennem flere tusinde år har ændret karakter og blevet til det det er i dag – nemlig Nordvesteuropas største højmose. Udviklingsforløbet er illustreret gennem en lang række plancher m.m., og hertil kommer så muligheden for på film, via kameraer og i ørnesimulatoren at få trukket indtrykkene af den mangfoldighed området indeholder helt tæt på.

Ude i området suppleres centrets oplevelser af en lang række besøgssteder – fugletårnene ved Høstemark Skov, udkigstårnet ved brunstpladsen lige nord for Øster Hurup, udkigstårnene ved Tofte og Lille Sø, Portlandmosen, sphagnumindvinding langs med Ny Høstemarksvej, fiskeriudstilling ved Stejlgabet, Mulbjergene, ”Det gamle værksted” på Remisen osv.

Ja – der kan med lethed bruges mange timer på oplevelser i og omkring Lille Vildmose.

Se mere på Lille VildmoseCentrets hjemmeside


Havørnen yngler igen i den nordjyske natur

Efter næsten 100 års fravær er Nordeuropas største rovfugl, havørnen, tilbage som ynglefugl i Nordjylland. Et par af de mægtige ørne har fået en unge på vingerne fra en rede i Lille Vildmose

Læs mere her
VISITNORDJYLLAND.DK Skeelslund 9440 Aabybro Tel.: +45 96 96 12 00 Fax: +45 98 24 47 74 KONTAKT