
Derfor kan man smide alle de fordomme man måtte have om keramik ud. Den 70’erånd der længe har hvilet over keramikken, er blevet afløst af et meget mere moderne og trendy billede…
Der er især unika der er blevet utrolig populært. Bla. sjove dyr - gerne med et twist af humor - som f.eks. kongelige høns der lægger guldæg. Eller relieffer med eventyrtemaer, der appellere til legebarnet i os alle. Hvert enkelt værk er helt unik og får som ofte en til at trække på smilebåndet.

I dag er keramik blevet meget mere end de gamle velkendte tekander og krus i blå eller brune farver. Nu er variationen i udbudet blevet bredere, man kan få alt fra brugsting til unikaemner i det stilrene til det mere "skæve" udtryk, alt efter smag og behag.
Der er uanede muligheder i leret som materiale. Man kan ud af en klump ler, dreje de smukkeste former, f.eks. fade, vaser, relieffer, skåle m.m. At se denne forvandling fra en klump uformelig ler på drejeskiven til en spændstig drejet form, er det rene magi. Det samme gør sig gældende, når man lader fantasien få frit spil og ud af det våde ler former og modellerer de sjoveste figurer.
At give leret liv
Ler er et spændende og kunstnerisk inspirerende materiale. Det kan formes i det uendelige, vrides, bankes, strækkes, skæres, modelleres og drejes og derved forvandles til smukke krus, kander, kopper og skåle i mange størrelser, faconer og med mange forskellige udtryk. Efter brændingen fortsætter processen med at skrabe, ridse, vokse, glasere, tilføre lag på lag for at give dybde, stoflighed og bevægelse. Hele tiden nye former, som giver leret liv.