Efterårsferien, tidligere kaldet kartoffelferien, er en dansk skoleferie af en uges varighed, typisk uge 42. Feriens oprindelige formål var at børnene skulle kunne hjælpe med kartoffelhøsten.

Siden skolelovene i 1814 har børn på landet været fritaget fra skolegang i forbindelse med høsten. Denne bestemmelse blev efterhånden udvidet til også at omfatte andre erhvervsgrupper indenfor eksempelvis skibsfart, fiskeri, og humledyrkning. I 1823 udvides fritagelsen også til at gælde i forbindelse med kartoffeldyrkning.

Indtil 1937 havde man i Danmark to årlige flyttedage også kaldet skiftedage eller fardage hvor tjenestefolk skiftede til en ny tjenesteplads, og lejere flyttede til nye rum. De var placeret i slutningen af april og oktober. Der var altså rift om flyttevognene idet mange familier flyttede omkring skiftedagen. En skoleelev beretter, at han i 30’erne fik forklaringen at efterårsferien lå, hvor den lå af hensyn til skiftedagen.

Betegnelserne kartoffelferie og skiftedagsferie kan imidlertid ikke findes i lovgivningen og må antages at være opstået i folkemunde. I Politiken fremkom 1905 følgende vittige kommentar til den netop påbegyndte efterårsferie: “Landstingen tog i gaar paa Efteraarsferie. I Folketinget kalder de den Kartoffelferie, i Landstinget Jagtferie eller Skiftedagsferie” Bemærkningen antyder at betegnelserne også har haft en sociokulturel dimension.

I dag er efterårsferien den eneste ferie i efterårssemesteret (mens foråret har adskillige helligdage), og adskillige kulturarrangementer lægges derfor op til eller i denne uge.

På fredagen før efterårsferien ligger Skolernes Motionsdag og Kulturnatten.