Til forsiden
Klitmøller

Klitmøller er et eftertragtet feriested i Nordjylland, beliggende 10 km sydvest for Hanstholm og 17 km nordvest for Thisted. Her er Limfjorden i øst, Vesterhavet i vest, Hanstholm i nord og Thyborøn Kanal i syd og her oplever man rigtig Vesterhavets fantastiske kræfter når den kraftige atlantdønning fra Island og Færøerne med nordvest-vinden drives ind mod kysten.

Windsurfing KlitmøllerKlitmøller er et hyggeligt, lille fiskeleje, beliggende i en bugt og omgivet af smuk natur med klitplantager og reservater. Fra stranden sejler de små, farverige fiskerbåde stadig ud fra de gamle landingspladser hver dag og det er ofte muligt at købe friskfangede fisk. Den dejlige, hvide sandstrand ved Klitmøller er ca. 50 m bred og adskillige kilometer lang.
Klitmøller adskiller sig fra andre badebyer i Thy, da det vilde klitlandskab, de mange muligheder for forlystelser og de exceptionelle windsurfings muligheder lokker besøgende til fra hele verden. Specielt sidstnævnte er i en klasse for sig, og Klitmøller har mange gange været værtsby for store windsurfingsstævner. Ofte bliver byen nævnt som "Nordeuropas Hawaii" og det er specielt disciplinen Waveperformance indenfor windsurfing samt surfing, der er optimale forhold for. Ofte vil man opleve at havet er tæt pakket af windsurfere, der øver sig i at lave de helt rigtige moves på den helt rigtige måde - dette finder også sted om vinteren, men her er det mest de lokale, der træner.

Klitmøller naturFlere søer, nåletræsplantager og klitheder indbyder til at gå på opdagelse i Klitmøller og omegns barske natur. Følg f.eks. Klitmøller Å fra dens udløb i Vesterhavet og ind til Vandet Sø og oplev det rige dyreliv som florerer her. Hvis du er heldige, oplever du måske odder eller to...
Hansted-Reservatet er Danmarks største vildtreservat på næsten 4000 ha, og reservatet strækker sig hele vejen fra Klitmøller til Hanstholm. Området består af klit- og hedearealer med søer og et rigt dyreliv. På grund af rugetiden må reservatet ikke besøges i forsommeren.
Nystrup Klitplantage nær Klitmøller indeholder hulveje, gravhøje, smuk skov og flere vandreruter. De nærliggende Vandet Sø og Nors Sø er blandt de reneste søer i landet, og det er muligt både at bade og fiske i søerne.

Klitmøller landningspladsI Klitmøller er der gode muligheder for en aktiv ferie, f.eks. lystfiskeri, golf, ridning, tennis, bowling eller windsurfing. Du kan også besøge Klitmøller Kirke fra 1872 som tydeligt er præget af sin placering tæt ved havet. Byen er hyggelig og indbydende for mange af de gamle huse i Klitmøller er bygget i skudefartens storhedstid og står velbevarede, så man fornemmer en atmosfære af gamle tider. I byen findes der et bredt udvalg af indkøbsmuligheder og spisesteder, og der er mange muligheder for overnatning, f.eks. hoteller, campingpladser, private værelser og feriehuse.

Mere information:
www.visitthy.dk
VISITNORDJYLLAND.DK Skeelslund 9440 Aabybro Tel.: +45 96 96 12 00 Fax: +45 98 24 47 74 KONTAKT