Nordjylland er Danmarks største skatkammer af gode aktive naturoplevelser. Grundideen bag konceptet er at tilbyde gæster og lokale et varieret udbud af aktive naturoplevelser med et højt kvalitetsniveau.
Den gode aktive oplevelse består af to hovedelementer:
1. En fysisk aktivitet er i centrum (fx cykling, ridning, surfing, vandring,
klatring, golf og lystfiskeri).
2. Personlig formidling eller instruktion i forbindelse med aktiviteten.
Det skal være nemt for potentielle deltagere at få et overblik over Nordjyllands aktive naturoplevelser, herunder hvor og hvornår de afvikles. Derfor er der stor fokus på oplevelsernes synlighed på nettet og i arrangementskalendere.
Kvalitet Oplevelsesbanken Aktiv Nordjylland skal tilbyde aktive naturoplevelser af høj kvalitet. Oplevelsernes kvalitet sikres ved, at aktivitetsleverandøren har kompetencer inden for nøgleområder, som har betydning for at oplevelsen bliver god. Hvis du eksempelvis tilbyder kajakoplevelser, vil vi kræve, at aktøren er uddannet til at tage folk med ud i kajak.
Aktøren skal udfylde en erklæring med spørgsmål om dine kompetencer, for at blive godkendt til konceptet.
Læs mere om konceptet i dokumenterne til højre.