Hvordan kan udkastet til den fælles strategi for dansk turisme gavne netop min virksomhed? Og hvordan kan den skabe vækst i dansk turisme - til glæde for det danske samfund som helhed?
Svaret kan du få på VisitDenmarks Temakonferencen den 3. februar 2009 på Brøndby Stadion.
Læs mere og tilmeld dig her. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 27. januar 2009.
Strategien – en fælles rejse mod vækst og fremgang
Den fælles strategi for dansk turisme skal give erhvervet ny kurs og øget slagkraft. Nøgleordene er øget værdiskabelse, livsglæde for gæsterne - og tættere samarbejde i turisterhvervet og den øvrige oplevelsesindustri. Det er en strategi, der præsenterer dig for nye, attraktive og prioriterede målgrupper. Giver inspiration til udvikling af nye oplevelsestilbud. Og peger på nye, effektive veje i markedsføringen.
Den fælles strategi er fælles for hele det danske turismeerhverv. Det er ikke en ny strategi for VisitDenmark. Men det er VisitDenmarks bestyrelse, der har stået i spidsen for arbejdet med at udvikle den. Det arbejde har varet et år, hvor der er blevet lavet et meget omfattende analysearbejde - såvel som en lang række møder og worskshops, hvor aktører i dansk turisme har givet værdifulde input.
Temakonferencen – fra ord til handling Men: En strategi skal føre til handling. Ellers er den ikke mere værd end det stykke papir, den er skrevet på. Derfor er en gennemgående overskrift på indlæggene på konferencen da også "fra ord til handling". Gennem indlæg, plenumdebatter, "best cases" fra aktører i turismen og det øvrige erhvervsliv og oplevelsesindustri får du inspiration til, hvordan du kan omsætte den fælles strategis intentioner til praksis.
Temakonferencen indeholder dels fælles foredrag, dels indlæg, som du vælger "a la carte". Du kan vælge mellem seks indlæg, der sætter fokus på centrale emner i strategien: "Oplevelsesudvikling". "Dialog markedsføring". "Brandarkitektur". "Erhvervspartnerskaber". "Stærke Helårsdestinationer" samt "Tiltrækning af udenlandsk kapital".
Målgruppe – alle der udvikler og markedsfører danske oplevelser og produkter Foran os ligger et spændende arbejde med at folde strategien ud i praksis. ”Os” er ikke kun de traditionelle turismeaktører. Øvrige aktører i oplevelsesindustrien, eksportviksomheder og viden-institutioner vil også have stort udbytte af at deltage på Temakonferencen.
Temakonferencen henvender sig altså til alle, der arbejder med udvikling og markedsføring af danske oplevelser og produkter.