|
|
|
|
|
17 millioner til uddannelse i nordjysk turisme
|
|
I 2008 og 2009 kan VisitNordjylland.dk i kraft af en bevilling fra EU's Socialfond og Vækstforum Nordjylland gennemføre uddannelse af ansatte og ledere i de nordjyske turistvirksomheder for 17,6 mio.
|
|
|
|
De menneskelige ressourcer er turismens vigtigste værdi- og loyalitets- skabende faktor. Derfor igangsættes der også et gæstfrihedsprogram, som er rettet mod alle nordjyder og det nordjyske turisterhverv.
Med EU midlerne, der er bevilget gennem Vækstforum Nordjylland, kan VisitNordjylland i samarbejde med regionens turistbureauer og destinationer byde på en række spændende uddannelsesmæssige tiltag for alle personer i nordjysk turisme. De første kurser starter den 15. april, og det er muligt at læse om kurserne og tilmelde sig direkte på nettet på VisitNordjylland.dk/go/kurser.
Der er to væsentlige nyheder i forhold til det tidligere gennemførte Kickstart Nordjylland uddannelsesprogram. Der implementeres en E-learning platform, som primært skal understøtte og vedligeholde sæsonansattes Værtskabskompetencer.
I regi af Kickstart Nordjylland gennemførte nordjysk turisme et af de allermest succesfulde uddannelsesprogrammer med mere end 1400 deltagere i 2006-2007. De gode erfaringer fra Kickstart Nordjylland programmet er viderebearbejdet i den nye strategi og visionsplan for nordjysk turisme – Vision 2020, hvor uddannelse er en af hjørnestenene for udviklingen af nordjysk turisme.
Yderligere information Projektkonsulent Ove Knudsen, ove@visitnordjylland.dk, tlf. 8688 8551/2030 1111 Eller til Direktør Lars Enevold Pedersen tlf. 9696 1200
|
|
|
|
|
|