Til forsiden
Mobilportal for turistinfo i Nordjylland

Nordjylland er den første regionale destination i verden, som tilbyder alle turismevirksomheder deres egen portal på det mobile Internet. I Nordjylland er mere end 3000 aktører i det nordjyske turisterhverv koblet på MobilMap

Mobil turistinformation - service og oplevelser

Med MobilMap kan nordjyske turismevirksomheder tilbyde turistinformation på mobiltelefonen til gæster på ferie i Nordjylland. Med MobilMap kan gæsten surfe på Internettet og finde opdaterede oplysninger om attraktioner, overnatning, spisesteder og seværdigheder i Nordjylland. Den mobile adgang med HotSpot Nord bliver med MobilMap udvidet med muligheden for at finde nordjyske turismevirksomheders mobilportaler.

Mobilportaler i Nordjylland


Med MobilMap er Nordjylland på det mobile Internet, og udbydere af mobile tjenester har mulighed for at markedsføre dem overfor potentielle brugere på Internettet og mobiltelefonen. Resultatet er, at nordjyske gæster kvit og frit og efter eget behov kan søge informationer om Mobilmaps forskellige tjenester.

MobilMap er et nordjysk produkt, men kan anvendes over hele verden, da systemet er baseret på Google maps. Ligesom det er gratis for gæsterne at anvende Mobilmap, er det også gratis for de nordjyske turismeaktører at tilmelde deres services.

MobilMap er et samarbejde mellem Aalborg Universitet (ApEx), VisitNordjylland og tre nordjyske spydspidsvirksomheder inden for teknologi og kommunikation – Net Image, More Mobile Relations og Wirtek om at skabe en unik løsning for turisterne og aktørerne.

MobilMap giver adgang til endnu bedre service på destinationen, når gæsten er ankommet. En af de stærke services er funktionen ”Find nærmeste”, hvor der med udgangspunkt i gæstens position straks kan oplyses, hvor nærmeste hotel, restaurant eller besøgssted er.

MobilMap anvender den nyeste teknologi fra Google Maps og mobile stregkoder. Mobilmap er en skalerbar løsning, som kan skabe nye nordjyske arbejdspladser og skabe grobund for lokationsbestemt markedsføring.

Prøv Mobilmap:


• Send sms MOBILMAP VN til 1231
• Besøg www.visitnordjylland.dk

Lancering af MobilMap


Den 27. juni 2008 blev den ny mobilportal for turismen i Nordjylland lanceret ved en presseevent i Color Line terminalen i Hirtshals. Se gerne artikel i PDF format fra Nordjyske Stiftstidende den 28. juni 2008.
Her beskrives bl.a. hvordan Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel medvirkede ved præsentationen af MobilMap ved at informere og fortælle om Asdal Helligkilde uden brug af traditionel skiltning, men blot ved hjælp af en mobil stregkode og mobiltelefonen.

Information til gæsterne i Nordjylland


På www.visitnordjylland.dk er oprettet et menupunkt for Mobilportaler i Nordjylland, som fortæller kort om, hvordan man som gæst får adgang til information om attraktioner, overnatning og aktiviteter med Mobilmap.
Derudover udsendes en informationsfolder om Mobilmap til turistbureauer og overnatningssteder - i alt ca. 200 steder. Informationsfolderen udsendes med Danmarksdistributionen i uge 29. Til orientering se gerne folderen som PDF.

Sådan kommer din virksomhed i gang med MobilMap


Virksomheds informationer i GuideDanmark bliver gjort tilgængelige på mobilportalen, og derfor skal din virksomhed være oprettet i GuideDanmark systemet (det er mere end 3000 virksomheder allerede, og oprettelse af nye udføres af de lokale turistbureauer). MobilMap genbruger GuideDanmark informationer!

1. Virksomheden oprettet i GuideDanmark klikker blot ind på VisitNordjyllands hjemmeside under turistinformationer og mobilportaler i Nordjylland. Her er det direkte link: http://www.visitnordjylland.dk/danmark/da-dk/menu/turist/turistinformation/mobilportaler/mobilportaler.htm

2. Her findes virksomhedens registrering (ved nye registreringer kan der gå 1-2 dage før systemet er opdateret med GuideDanmarks informationer). Hvis du kender virksomhedens kategori (attraktion, overnatning mv.) vælges den, ellers prøve et par stykker. F.eks. ligger Asdal Hellig Kilde under kategorien ”attraktioner” og underkategorien ”Oldtidsminder og ruiner”, tryk på boksen ved siden af kategorien, og alle registreringer inden for kategorien vil blive vist på kortet som små mobiltelefoner. Tryk på din egen registrering, og der kommer en taleboble frem, hvor du trykker på ”Gå til den fulde beskrivelse” og web-versionen af din mobil portal bliver vist.

3. På web-versionen klikkes på linket nederst på siden under overskriften ”Mobilsitets adresse” for at se hvordan virksomhedens informationer bliver vist på en mobiltelefon.

4. Når du eller en gæst ønsker at se informationen på mobiltelefonen kan man enten taste mobiladressen ind på sin telefons browser, eller man kan bruge sin mobiltelefons kamera til at skanne en såkaldt mobil stregkode og derved undgå at taste adressen ind. Det forudsætter du har et program, som kan aflæse mobile stregkoder. Hvis du ikke har en stregkodeaflæser i din mobiltelefon kan du installere den ved at sende en SMS til 1231 med teksten MOBILMAP KODE.

5. Stregkoden kan downloades, og bruges til plakater, brochuremateriale eller lign. Her er koden brugt til at sætte på en lille informations tavle ved Asdal Hellig Kilde ved Hirtshals.

Ved spørgsmål, som vejledningen ikke lige hjælper med, kontakt VisitNordjyllands IT-koordinator Jonas Therp-Pedersen på tlf. 9696 1203 eller mail jonas@visitnordjylland.dk

Ekstra fakta information


Mobile stregkoder:

Et billede som dette kaldes en mobil stregkode.
Det repræsenterer webadressen (URL) på en enkelt HTML-side.

En URL er ofte meget lang: http://www.visitnordjylland.dk/danmark/da-dk/menu/turist/turistinformation/mobilportaler/mobilportaler.htm er et eksempel. Med en mobil stegkode er det ikke nødvendigt at indtaste en hel URL i mobiltelefonen, man kan i stedet skanne billedet med mobilens kamera.

Mobiltelefonen aflæser koden, konverterer den og gemmer URL-adressen som et bogmærke. Derefter kan brugeren benytte mobiltelefonen til at gå online til siden.

Hvad forudsætter det?
• En mobiltelefon med kamera.
• En mobiltelefon med internetadgang, hvis brugeren ønsker at gå direkte online.
• Download af et lille program, der gør mobiltelefonen i stand til at læse koder.

Hvis du ikke har en stregkodescanner i din mobiltelefon kan du installere scanneren ved at sende en SMS til 1231 med teksten MOBILMAP KODE

Artikel i Nordjyske: Nordjydske20080628mobilmap.pdf
Mobilmap folder: Mobilmapfolder.pdf

Mandag, januar 09 2012

Find din mobil stregkode

Du kan se hvordan din mobilportal ser ud på en mobiltelefon, eller finde din stregkode, på vores mobilportal kort.

Find mobilportal kortet her

VISITNORDJYLLAND.DK Skeelslund 9440 Aabybro Tel.: +45 96 96 12 00 Fax: +45 98 24 47 74 KONTAKT