En samlet indsats giver gennemslagskraft, og det vil den nordjyske erhvervsturisme udnytte i et stærkt netværk, hvor der er fokus på, at fremhæve de nordjyske kvaliteter. Nordjysk erhvervsturisme er endnu bedre, end vi præsenterer os som, og på et globaliseret marked, hvor erhvervsturisme handler om høj professionalisme på det specifikke MICE produkt, kan Nordjylland helt klart være med, og det må gerne siges skarpere.
Lars Enevold Pedersen, direktør i VisitNordjylland opsummerer: ”Ligesom ferieturisme og by turisme skal også erhvervsturismen turde definere sig selv gennem kvalitet og kompetence på alle niveauer ved at satse på fyrtårne i storskala som smitter af på den samlede synlighed af det særlige nordjyske produkt. Erhvervsturisme skal sælges på det lokale nordjyske erhvervslivs faglighed, dvs. det handler om samarbejde mellem det nordjyske erhvervsliv, videnmiljøerne og turismen.
Den professionelle nordjyske erhvervsturisme er netop stærk i opfyldelsen af kundernes ønsker om individuel tilrettelæggelse, planlægning og unikke rammer ligesom på øvrige turismeprodukter, og de basale mødefaciliteter og tekniske faciliteter er en selvfølge. Derudover er der fokus på muligheder for sociale aktiviteter og oplevelsesmuligheder ved flerdagsmøder, hvor selve oplevelsesdelen kan være unik i et lokalområde som Skagen eller Rebild.”
Det skarpere fokus på at fremhæve de nordjysk kvaliteter i et styrket samarbejde bliver underbygget af en undersøgelse af mødemarkedet i Nordjylland, som VisitNordjylland har fået udarbejdet i samarbejde med Tourism Resarch Unit ved Aalborg Universitet.
Læs hele pressemeddelelsen herLæs undersøgelsen af mødemarkedet her