Besøg Thy Whisky | VisitNordjylland

Besøg Thy Whisky

Oplev en dansk whiskyproduktion til rundvisning og smagning hos Thy Whisky på den økologisk gård Gyrup i Thy.

Gyrup er hjertet i Thy Whisky. Her dyrkes byggen, mæskes malten til urt, og det er her whiskyen langsomt udvikler sin karakter på de gamle egetræsfade, mens destillationen i dag foregår på et lokalt destilleri.

Af både gamle nordiske og moderne økologiske kornsorter fra Gyrups egne marker laves en unik dansk single malt whisky, som har opnået topkarakter i den anerkendte Jim Murray’s Whisky Bible og vundet flere medaljer ved internationale konkurrencer.

Hver torsdag og lørdag hen over sommeren samt på udvalgte datoer resten af året indbyder Thy Whisky til en whiskysmagning og rundvisning. Der serveres smagsprøver på whisky og fadprøver, og der fortælles om arbejdet med landbruget på gården og hele processen fra mark til den færdige whisky.

Samtidig kan man opleve et økologisk landbrug i arbejdstøjet, og smage på gårdens andre produkter. Malkekøerne leverer gårdmælk til Irma og til den prisvindende Thybo-ost. Galloway kvæget afgræsser i sommerhalvåret Agger Tange i Nationalpark Thy, og bruges bl.a. til en aromatisk røget Galloway kølle.

Rundvisningen inkluderer:

  • Rundvisning hos Thy Whisky på gården Gyrup
  • Smagning af 4 unikke fadprøver og whisky samt udvalgte produkter fra gården
  • Fortællinger og anekdoter fra vores rejse ind i whiskyens verden

 

Tidspunkt:

Fra 22. juni til 12. august:
Rundvisning og whiskysmagning hver torsdag kl 14-16. og lørdag kl. 13-15.

Øvrige uger:
Udvalgte datoer eller grupper efter aftale. 

Booking

Besøg Thy Whisky

Antal 200,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Thy Whisky

Dansk Single Malt whisky på egne lokale råvarer, dyrket økologisk i og omkring Nationalpark Thy. Bag Thy Whisky står thybo og økobonde Nicolaj Nicolajsen og resten af familien på den økologiske gård Gyrup i Thy i samarbejde med Nordisk Brænderi. Thy Whisky er opstået mellem go´e venner som en passioneret idé, der bygger på ærlige råvarer og ordentlig håndværk parret med en go´ portion vilje og det evindelige spørgsmål: Hva´ nu hvis…
Gyrupvej 14, Sønderhå, 7752 Snedsted
info@thy-whisky.dk
Rundvisninger og whiskysmagninger:

Uge 27-32:
Rundvisning og whiskysmagning hver torsdag kl 14-16. og lørdag kl. 13-15.

Øvrige uger:
Udvalgte datoer eller grupper efter aftale.